Få strøelse med en høj sugeevne

Få strøelse til dine dyrs opholdssted hos Land & Fritid. Vi tilbyder alt fra tørvestrøelse til halmpiller, som sikrer et tørt, rent og behageligt miljø for dine dyr. Dette gør dem blandt andet ideelle til brug i stald- og husdyrhold.

 

Så besøg vores butik, eller se vores sortiment online for at finde strøelse med en høj sugeevne. Hos Land & Fritid kan vi vejlede og guide dig, hvis du har spørgsmål.

 

 

Få forskellige former for strøelse hos Land & Fritid

Når det kommer til at skabe et komfortabelt og hygiejnisk miljø til eksempelvis dine heste eller høns, er valget af strøelse afgørende. Hos Land & Fritid tilbyder vi derfor et bredt udvalg af forskellige varianter, der kan imødekomme diverse behov og præferencer. Vi tilbyder blandt andet:

 

Granulerede halmpiller

Tørvestrøelse

Spåner af fyrretræ

 

Granulerede halmpiller er fremstillet af halm og er ideelle til at absorbere fugt og reducere lugtgener. Disse halmpiller er praktiske at bruge og nemme at håndtere.

 

Derudover har vi tørvestrøelse, der er fremstillet af naturlig tørv. Denne strøelse er kendt for sin gode absorberingsevne samt evne til at opretholde et lugtfrit miljø. Det er ideelt til brug i hestens boks, kreaturhold og andre dyreområder.

 

Vi har også spåner af fyrretræ, der er velegnede til forskellige typer dyr. Disse spåner er fremstillet af naturligt fyrretræ og giver en blød og behagelig overflade for dyrene at hvile på.

 

Udover disse former for strøelse har vi mange andre muligheder i vores sortiment. Så kan du finde den strøelse, der passer bedst til dine heste eller andre dyrs behov.

 

 

Hvorfor bruges der strøelse til heste?

Strøelse spiller en afgørende rolle i at skabe et behageligt og sundt miljø for heste i deres opholdsområder som bokse og stalde. En af de vigtigste funktioner ved strøelse er at holde staldboksen tør og ren, og samtidigt virker det skånsomt mod hestens hove.

 

Heste producerer en betydelig mængde urin og afføring dagligt, og hvis dette ikke håndteres korrekt, kan det resultere i en fugtig og beskidt boks. Ved at bruge strøelse absorberes og isoleres denne fugtighed, hvilket hjælper med at holde boksen tør og ren. Dette er vigtigt, da en fugtig boks kan medføre risiko for bakterievækst, skimmelsvamp og dårlig lugt, og dette kan have negativ indvirkning på hestens sundhed og trivsel.

 

Strøelse fungerer også som et sikkert underlag for hesten at færdes på. Heste er tunge dyr med store og kraftfulde bevægelser, og et hårdt eller glat underlag kan øge risikoen for skader. Strøelse, såsom halm, savsmuld eller spåner, giver en blød og støddæmpende overflade, der hjælper med at reducere belastningen på hestens led og muskler. Det giver også hesten mulighed for at hvile og ligge ned. Ved at tilbyde en komfortabel og ren boks med tilstrækkelig strøelse, kan du skabe en tryg og behagelig atmosfære for hesten.

 

 

Hvad er den bedste form for strøelse til høns?

Der findes flere gode former for bundstrøelse, som du kan vælge til dit hønsehus. Brug eksempelvis træspåner, der hjælper med at suge fugt og holde huset tørt. Uanset hvilken variant du vælger, så er det vigtigt, at du udskifter strøelse ofte for at vedligeholde og rengøre hønsene område bedst muligt.

 

Selvom vores strøelse har fremragende absorberende egenskaber, så er det vigtigt at skifte bundstrøelsen relativt ofte for at opretholde et rent og tørt miljø for hønsene af flere årsager. Hønseafføring og fugt kan ophobes i bundstrøelsen over tid, hvilket skaber et miljø for bakterier og sygdomme at trives i. Derudover vil du også minimere lugtgener og opretholde et mere behageligt miljø for hønsene.

 

 

Få den rette vejledning

Du kan både besøge en af vores butikker eller udforske vores online sortiment for at se vores forskellige former for strøelse. Og hvis du har brug for hjælp, så vil vores personale altid gerne besvare dine spørgsmål og guide dig til at finde den rette strøelse. Find den rigtige type strøelse i dag.